Nyheder

Drama ved sæsonafslutning

Sæsonafslutning af ELGIGANTEN Ligaen nærmede sig! Før sidste spillerunde havde vi 3 kampe tilbage, og alle tre skulle vindes. 

Efter en turbulent og kaotisk sæson, stod vi lige pludselig med muligheden for at spille os i playoffs. 

3 kampe mod hhv. Alpha, Masonic og Astralis Talent. Vi vinder 2 ud af 3 kampe, hvoraf nederlaget til Alpha betyder at vi desværre glipper playoff-pladsen. 

Den direkte kamp om playoff pladsen mod Alpha blev en hård omgang for os og vi må se os slået med 5-16 på Nuke. 

De sidste 2 kampe blev vundet, og æren var i behold. 

Holdet kæmpede til det sidste og med 5 sejre ud 10 mulige, blev det svært til sidst. Enkelte kampe, som ikke gik til vores fordel, ville have gjort en stor forskel. 

Undervejs kunne vores buNNy hive en ugentlig MVP kåring med hjem efter nogle stærke kampe. 

På ranglisten over bedste HS% finder vi på 1. pladsen PihLziNh0 med 66%, på 2. pladsen Mahhe med 65% og på 4. pladsen buNNy. 

På ranglisten over bedste AWP/R finder vi Helik på 5. pladsen med 0.38 awp/r. 

Alle resultater og tabellen kan ses på ELGIGANTEN Ligaen.